Skærebræt

preload spinner

Et smukt skærebræt fortjener en central plads i køkkenet

For at beskytte køkkenets bordplade mest muligt mod grimme ridser og slid indgår der for de flestes vedkommende et skærebræt som en central del af madtilberedningen. Oftest er det noget vi ønsker står let tilgængeligt og så meget desto større betydning har det at eksempelvis et træ skærebræt fremstår smukt, eventuelt med nogle flotte udskæringer. Netop skærebræt i flotte design er noget vi har valgt at sætte fokus på netop for at imødekomme trenden omkring smukke ting i køkkenet

Ét skærebræt til hvert formål

Trenden peger på at vi anskaffer os flere forskellige skærebræt i forskellige størrelser og materiale. Det er nemlig også af stor betydning at man ikke anvender det samme bræt til alle ingredienser, da det kan overføre bakterier mellem de forskellige typer af madvarer. Man bør til enhver tid grundigt rengøre spækbrættet efter brug, således at man undgår en bakteriefælde.

Sådan passer og plejer du dit skærebræt

Det er af stor betydning at man holder skærebrættet rent inden man pakker det væk. Man bør ikke lade det stå uvasket og lade madrester indtørre, men i stedet vaske det grundigt af med en mild sæbe og derefter tørre det over med et viskestykke og lad det gerne stå og lufttørre inden du pakker det væk. Man bør aldrig stille sit skærebræt i opvaskemaskinen, da dette kan føre til udtørring og at der med tiden vil danne sig sprækker på grund af den konstante høje varme. Ofte kan man se at det er tid til at pleje sit skærebræt hvis der opstår pletter eller overfladen virker tør og ru. En klar indikator er også hvis væske på træets overflade forsvinder ned i træet. Du kan sagtens pleje ridser og sprækker med et fint sandpapir, men det er dog vigtigt at nævne at det bør gøres blidt og helst under korn 150. Efterfølgende kan du med fordel tørre skærebrættet over med en opvredet klud. Du kan med fordel give dit træskærebræt olie efter rengøring, men der anbefales at bruge de olier som i forvejen er velegnet til madlavning, eksempelvis vindruekerne olie.